torsdag den 22. januar 2009

Dialog er mulig

Det har aldrig været min mening at skrive intensivt om Israel-Palæstina konflikten på denne blog, men begivenhederne i Gaza gjorde det desværre nødvendigt at melde klart ud.

Jeg må med skam erkende, at jeg ikke før nu, rigtig har fulgt med i den hjemlige debat om emnet... stor var min overraskelse så, da krigsvanviddet for alvor brød løs (mindst 1300 døde palæstinenser/13 døde israelere på et par uger), og jeg læste (og af og til skrev) med i kommentarerne til bl.a. Rune Engelbreths blog på politiken.dk;

Fx. indlægget Israelsk kynisme og vestlig passivitet:


Som jeg tidligere har været inde på, er Hamas et fatalt svar på de problemer, som palæstinenserne står over for, og der intet odiøst i Israels fjendskab med organisationen, som i sit berygtede charter fra 1989 ønsker Israel slettet af landkortet. Men igen: Det er Israel, der er den overdimensionerede Goliat her, og de palæstinensiske områder, som i årtier er blevet systematisk slettet af landkortet, mens det internationale samfund i det store hele har set passivt til.
Og dét er i sidste ende den bedste gave til Hamas og andre islamistiske organisationer verden over, hvis popularitet vil nå nye højder og motivere flere selvmordsangreb og mere antivestligt had i endnu videre kredse - hvilket de israelske høge så atter selv profiterer af, når denne spiral ‘legitimerer’ en yderligere brutalisering af den israelske jernhånd. Kun Vesten kan vende udviklingen ved for en gangs skyld at lægge maksimalt pres på Israel via både diplomati og sanktioner og vise palæstinenserne, at der er andre veje ud af krigen og krisen end at slutte op om Hamas.
Der er meget lidt grund til optimisme.(link)



Intet af det Rune Engelbreth skriver er eller burde være kontroversielt, hvis man som læser besidder blot et mindstemål af forbindelse til virkeligheden... men alligevel vælter det ind med stupide, infantile 'kommentarer' om antisemitisme, kommunisme, terrorsympati og hvad man ellers kan sige af grimme ting, når argumenter ikke slår til, for ikke at tale om rendyrkede racistiske og/eller fascistoide tirader. Her er et par ganske få eksempler:

alfred b. andersen, århus den 9. Jan kl. 12:29: Man kan da håb på, at deres had til Vesten efterhånden når sådanne højder, at de vælger at holde sig væk samt, at de der allerede er her flytter hjem.Og skulle vi så ikke bare lade det israelske militær gøre arbejdet færdigt.

Thomas Rasmussen, Århus den 9. Jan kl. 13:36: REL og andre på den yderste venstrefløj bruger næsten samme retorik om jøderne som Hitler og nazisterne gjorde![...]

David Mettstein, søborg den 9. Jan kl. 13:56:
[...]men jer rød-facister så vel også helst afrikanerne og jøderne døde og borte så jeres islamiske paradis kan begynde…….føj for satan

Thomas Dahl, Nørresundby den 9. Jan kl. 18:50:
[...]Fint nok med mig, det betyder nemlig at Israel kan give den hele armen nu og depopulere Gazastriben så der kan komme en endegyldig løsning på palæstinenserproblemet i Gaza …

carl nilsson, roskilde den 12. Jan kl. 14:02: Jeg synes det er dejligt at Politiken er så altfavnende at den også giver plads til alle gammelkommunisterne der har mistet deres ståsted dengang Sovjet Unionen kollapsede og at de har fået en bannerfører ved navn Rune Engelbreth[...]


Og sådan forsætter det, spalte op og spalte ned. Det burde give stof til eftertanke, at vi i et land som Danmark, ikke kan hæve os op over sådan et niveau i debatten.

Herunder er et eksempel på, at det rent faktisk KAN lade sig gøre: Professor Norman Finkelstein og den tidligere israelske udenrigsminister, Shlomo Ben-Ami, debatterer Israel-Palæstina konflikten på TV-kanalen Democracy Now:



Det er en temmelig lang video, ca. 1 time, men bestemt et kig værd. Begge d'herrer er jøder, og hhv. amerikaner og israeler, så beskyldninger om antisemitisme og/eller anti-amerikanisme kan parkeres udenfor Jonni Hansens plankeværk.

Selvom de langtfra er politisk enige, er de kommet udover mudderkastningsstadiet, og præsterer begge at fremstille sagen sagligt, ordentligt og uden at svine nogen parter til.

Det der - i modsætning til den danske debat - springer i øjnene er, at de anerkender fakta. Der er altså ikke noget af den slags hvem-skød-først nonsens og dit-hold-er-dummere-end-mit-hold retorik, som normalt i så rigt mål udfolder sig overalt. De accepterer, at virkeligheden er som den nu engang er, og at det ikke nytter noget at lade som om.

Vi har meget at lære.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar