En slags Kovending

MEA CULPA

Jeg er ateist, anti-racist, tidligere fredsaktivist, progressiv og endda vegetar, men i dag føler jeg mig nødsaget til at tage hul på slagtningen af en hellig ko.

I Århus bor en ung, dansk/iransk islam-kritisk kunstner – Firoozeh Bazrafkan. I juni måned modtog hun e-mail fra en nordsjællandsk mand som i meget kontante vendinger erklærer at han da egentlig gerne ville voldtage hende, skære hende i stykker og fodre hunde med hendes lig. Politiet efterforskede sagen (efterforskede? Det tog mig 30 sekunder at finde frem til fyren på Facebook) og erklærede efter 3 måneder, at de ikke ville gå videre med sagen. I Danmark er det altså i orden at true en kvinde på livet, hvis bare det er fordi hun har stødt dine religiøse følelser.

Ligeledes er det netop blevet offentliggjort, at Molly Norris (som er bladtegner fra Seattle) er nødsaget til at gå under jorden, skifte navn, sige sit job op og flytte til en anden stat Alene af den grund, at hun havde foreslået en ”lad-os-alle-sammen-tegne-Muhammed-dag”, hvilket forudsigeligt udløste en bunke dødstrusler. (Forudsigeligt!)

Skammeligt nok, er der ingen i de amerikanske myndigheder der så meget som løfter en finger for at hjælpe den stakkels pige, hverken økonomisk, praktisk eller moralsk. Gad vide om de danske myndigheder/politikere vil synge samme sang?

For nu at tage tyren ved hornene: Alt dette her, handler i virkeligheden om Muhammed-tegningerne, som Jylland Posten trykte for 5 år siden.

Dengang som nu, mener jeg at der er to ting galt med set-uppet, nemlig
1) Det så ud som om hovedformålet slet ikke var at slå et slag for ytringsfrihed, men derimod blot at banke muslimer i hovedet. Det er ikke nogen hemmelighed, at Jyllands Postens politiske sympatier svæver et eller andet sted mellem VK-regeringen og Dansk Folkeparti, og at disse partier stiger gevaldigt i meningsmålingerne, når muslimerne får på puklen.
2) Det åbenbart udelukkende er muslimerne der skal finde sig i ”hån, spot og latterliggørelse”. Hvorfor ikke kristne, hinduer, heteroseksuelle, højreorienterede eller stjernerige bankdirektører? Det ER suspekt når én i forvejen udhængt minoritet udvælges, mens andre går ram forbi. Hvis du ikke umiddelbart kan se dette, så overvej om du også ville finde det rimeligt i 50’erne at erklære at jøderne(og KUN jøderne) skam måtte lære at finde sig i ”hån, spot og latterliggørelse”.

Jeg var imod trykningen af tegningerne. Både fordi jeg havde den opfattelse, at der ikke var nogen grund til at gøre folk kede af det, og fordi det hurtigt blev klart, at der kom en voldsom international reaktion. Med de to ”semi-forbehold” herover in mente, ser jeg nu ingen anden udvej, end at erklære: jeg tog fejl.

Jeg begyndte at blive utilpas, da der opstod Facebook-grupper så som ”Undskyld Muhammed”. Da Politiken indgik forlig med ”Efterkommere af Muhammed” blev jeg rundtosset, og da en psykopat bankede døren til Kurt Westergaard ind med en økse fik jeg kvalme. Da debatten efterfølgende nærmest kun lige kunne svinge sig op til at sige: ”jo-jo selvfølgelig var det forfærdeligt hvad der var sket for Kurt – og ikke mindst for det stakkelse barnebarn – men han skulle jo heller ikke have tegnet den forpulede tegning” kastede jeg mentalt op, og begyndte periodisk at få billeder af Salman Rushdie, Ayaan Hirsi Ali, Theo van Gogh m.fl. på repeat på nethinden. Men jeg sagde eller gjorde beklageligvis ikke det mindste, andet et at ryste på hovedet og slukke for fjernsynet.

Det er dét denne kronik i det helt små forsøger at begynde at rette op på. Firoozehs sørgelige situation blev den dråbe der knækkede kamelens ryg, og fik stråmændende til at flyde ud af bægeret.
For det ER jo en gigantisk stråmand jeg har stillet op for mig selv. Grunden til at jeg ingenting har sagt, skrevet og næsten endda: tænkt, er jo at jeg for alt i verden IKKE vil sidde i samme båd, som racister, nationalister og andre reaktionære folk. Hvis man kritiserer religion i almindelighed, og aspekter af islam i særdeleshed, bevæger man sig ind på en banehalvdel, hvor jeg i hvert fald ikke har lyst til at være. Det er der en grund til. Og den grund er desværre, at vi ateister, anti-racister, fredsaktivister(tidligere/nuværende/fremtidige), progressive og mange flere har ladet det yderste højre og de allermest sindssyge religiøse sætte sig tungt på dagsordenen. Nu er tiden kommet til at vriste den ud af deres grimme kløer. Jeg starter ganske kort her, og håber at mange flere – ikke mindst medborgere der kalder sig selv muslimer - vil følge trop:

INGEN tilhængere af religion (om det så er den ene eller den anden af slagsen) har ret til at diktere hvad du, jeg, Kurt Westergaard, Molly Norris, Firoozeh Bazrafkan, Salman Rushdie eller Monty Python kan/må/skal/bør tegne/skrive/sige. De har ret til at have en mening om det, udtrykke sig om det og om nødvendigt at gå rettens vej, for at få afprøvet om dit eller dat er injuriende.

Der er rent faktisk mennesker – rigtige, levende mennesker af kød og blod - ude i verden og i Danmark der bliver truet på livet eller det der er værre, for at bruge deres ytringsfrihed. Og det er ikke acceptabelt. Punktum. Det kan udemærket være, at vi ikke bryder os om det de står for, eller det de siger, men det er – hvis ikke helt ligegyldigt – så overmåde sekundært.

Jeg er endda nødt til at gå et skridt videre: du har som religiøst menneske, ingen ret til at føle dig stødt over hvad andre mennesker synes/skriver/siger/tegner om din religion. For at sætte det på spidsen, kunne jeg starte en religion i morgen (alle religioner starter jo et sted, de fleste af dem dør heldigvis ret hurtigt igen) hvor et dogme var, at jeg blev stødt hvis folk IKKE tegnede Muhammed. Sikke et roderi! Så ville vi ikke kunne lave andet, end at gå og støde hinanden, og begge parter kunne med ”rette” gå og true den anden. Det ville ikke stoppe før en af parterne var forsvundet fra jordens overflade.
Selv hvis du ikke kan overbevise dig selv om, at du ikke bør blive stødt over fx en tegning, så MÅ du kunne se, at en tegning – hvor grim eller ondsindet den så end måtte være – er det rene vand i forhold dødstrusler, mordforsøg, vold og mord.

Det betyder IKKE at vi skal indlede en klapjagt på (i dette tilfælde) muslimer og afkræve dem svar på alt muligt, men det betyder at vi alle sammen, troende og ikke troende, må tage os gevaldigt sammen, og meget hurtigt finde ud af hvad der er vigtigt, hvad der bør tages afstand fra, og hvem der skal have lov at definere debatten. Hvis ikke vi ”almindelige” mennesker, venstre-, højre- og midterorienterede højt, klart og tydeligt siger fra overfor trusler fra – i dette tilfælde – islamiske mørkemænd, hvem fanden skal så gøre det? Som Edmund Burke så klart udtrykte det: ”Det eneste der skal til for at ondskaben vinder, er at gode mennesker ingenting gør”.

Ta' våbnene fra terroristerne...

Berlingske Tidende oplyser:

Danmark vært for Hamas-konference

- Vi kan bekræfte, at vi er i kontakt med USA og en mindre gruppe af lande om at arrangere et ekspertmøde i København for at diskutere mulighederne for at imødegå våbensmugling til Gaza for at understøtte en varig våbenhvile, herunder en genåbning af grænseovergangene til Gaza, siger souschef i Udenrigsministeriets sikkerhedspolitiske kontor, Christian Dons Christensen, til Berlingske.dk

Til sammenligning:

EU Observer:
Arms exports to Israel from EU worth €200m

Union member states authorised the export of €200 million in arms exports to Israel in 2007, the latest figures from Brussels disclose, with France far and away the Jewish state's biggest European weapons supplier.

og

Jewish Voice for Peace:
U.S. Military Aid and Israel

More U.S. aid goes to Israel than any other country, even though Israel's per capita income is as high as many European countries. In fiscal year 2003 Israel received a foreign military financing grant of $3.1 billion and a $600 million grant for economic security in addition to $11 billion in commercial loan guarantees.

Men stadig kan man høre mange som mener at et hovedproblem er, at 'vesten' ikke blander sig nok i konflikten!?

Gaza igen

"Når sandheden erstattes af stilhed, er stilheden en løgn."
- Yevgeny Yevtushenko, Sovjetrussisk systemkritiker.[1]



Der er nogle ting der skal siges. De fylder ikke mange linier, og er at finde nederst i dette indlæg. Resten er blot en indledning.

Man kan altid finde mennesker, som vil argumentere for, at de der har magt også har ret. Men der burde - selv for den mest forstokkede vanetænker - komme et tidspunkt, hvor virkeligheden sniger sig ind på en, og det bliver tydeligt, at magt ikke giver ret; men derimod giver ansvar.

Man kan ligeledes altid finde mennesker(og diverse medier leder med lys og lygte efter dem, i 'balancens' hellige navn) som er villige til - endda ivrige efter - at bortforklare, forsvare, undskylde, retfærdiggøre eller ligefrem værdsætte krigsforbrydelser, massemord og andre åbenlyst horrible gerninger - når bare de bliver begået af den rigtige side i en konflikt: nemlig vores side.

Når de 'gode' dræber de 'onde', er det beklageligt, ikke-med-vilje(collateral damage) eller enddog befrielse. Når de 'onde' dræber de 'gode', er det terrorisme.

Men hvad er terrorisme?
I de senere år, er det pludselig blevet svært at definere terrorisme... det burde det ellers ikke være! FBI har en ganske udemærket definition de bruger internt:

“...the unlawful use of force and violence against persons or property to intimidate or coerce a government, the civilian population, or any segment thereof, in furtherance of political or social objectives."(link)

Ligeledes har den amerikanske hær længe haft en fornuftig definition af begrebet:

"Terrorism is characterized as the unlawful use of violence or threat of violence to coerce or intimidate a government or a society."(link)

Det er jo sådan set ret simpelt: Hvis man ulovligt bruger - eller truer med at bruge - vold, for at fremme politiske mål, udøver man terrorisme. Det giver anledning til to hurtige - og åbenlyse - betragtninger.

1) At terrorisme kan udøves af alle. Enkeltpersoner, organisationer og stater.
2) At opskriften på, hvordan man mindsker mængden af terrorisme i verden er forholdsvis simpel: man lader være med selv at udøve terrorisme.

For den helt tvingende nødvendige konsekvens af ovenstående definitioner er jo, at når 'vi' en konflikt smider bomber i hovedet på civilbefolkninger for at opnå politiske mål - at afsætte en regering for eksempel - så er dét terrorisme.

Dette er naturligvis ligeledes grunden til, at magthavere i vores del i verden pludselig har svært ved at definere terrorisme.

Når Israel bomber 3 FN-drevne skoler på én dag, er det naturligvis 3 tilfælde af terrorisme, præcis som det er det, når Hamas eller andre sender bomber afsted mod israelske skoler.

Der er naturligvis ingen som helst tvivl om, at hele situationen i Israel-Palæstina er dybt ulykkelig; at det i årtier har været gået i hårdknude; at der ikke findes nogle nemme løsninger, og at de forskellige parter i konflikten, på hver sin måde lader meget tilbage at ønske, både hvad angår integritet, intentioner og (især) syn på modparten.

Men disse forhold, bliver i helt tåkrummende omfang brugt til at skygge for nu'et, virkeligheden, at mennesker bliver myrdet en másse, mens livet går videre herhjemme.

Virkeligheden er, at i den nuværende Gaza-Israel konflikt er propertionerne som følger:

I de seneste 10 år, er 20 israelere blevet dræbt af raketter fra Gaza. I de seneste par ugers tid, er over 700 palæstinensere blevet dræbt af den israelske angrebsstyrke - og mark my words: dét tal vil stige voldsomt.
I dette tal indgår mindst 176 børn(derfor det forfærdelige billede øverst), og 86 kvinder. Omkring 3.000 er blevet kvæstede, heraf 40 procent børn, og 18 procent kvinder.(link)

Allerede her, kan man høre de førnævnte bortforklarere, forsvarere, undskyldere, retfærdiggørere værdsættere: "Jamen det er jo fordi Hamas er nogle værre nogle."

Ja, det er kan der være noget om. Personligt bryder jeg mig ikke spor om deres religiøsitet. Men hvis vi et øjeblik træder tilbage fra børnehavestadiet, og tilbage til dén verden som desværre er virkelig, hvor børn(og voksne) lige nu bliver slået ihjel i hundredevis, med våben leveret af 'os', vil vi indse, at det at vi ikke bryder os om et lands regering (i dette tilfælde et lands demokratisk valgte regering, som frivilligt indgik en våbenhvile med ærkefjenden Israel), intet har med sagen at gøre.

Dét der derimod har med sagen at gøre, - og dermed er de ting der må siges er, at de 1.5 millioner mennesker der bor i Gaza, i 60 år er blevet mast under en israelsk overmagt, og igen og igen, er blevet svigtet, undertrykt, bombet, skudt, terroriseret og indespærret. At dette militære vanvid ikke tjener hverken israelere eller palæstinensere. At Gaza er én stor koncentrationslejr, og at det burde fylde os alle med afmagt, afsky og vrede, at historien gentager sig selv på så uhyrligt og ironisk vis, at det folk der i sin tid flygtede til Israel i skyggen af verdens største folkemord, nu opfører den samme forestilling - i mindre målestok, og i en anden hovedrolle.

Afslutningsvist, da Ehud Barak, Israels nuværende forsvarsminister, i 1998 blev spurgt hvad han ville have gjort, hvis han havde været født som palæstinenser, svarede han:

"If I were a young Palestinian, it is possible I would join a terrorist organization."(link)

[1] Citat og sammenhæng tyvstjålet fra artikel af John Pilger:
Holocaust denied: the lying silence of those who know

Robert F. Kennedy(1)

Jeg har i årevis tænkt og følt at der er noget helt galt i at betragte et lands BNP(BruttoNationalProdukt) som værende en meningsfyldt målestok for noget som helst, uden helt at kunne forklare hvorfor(hvilket naturligvis ikke er en særligt tilfredsstillende position). At læse økonomi på universitet, gjorde ikke noget videre for at rette op på det. Det forekommer mig absurd, at hvis man fx øver vold mod gamle mennesker, så de skal have kunstige hofter, stiger BNP'en. Dét kan af flere grunde ikke være en sund tilstand for et samfund.

Så pludselig ud af det blå, viser TV2 en film om Robert F. Kennedy - bror til den myrdede præsident John F. Kennedy. Robert blev som bekendt selv myrdet, under sin egen valgkamp for at blive USA's præsident. I denne film præsenteres følgende citat fra en af Robert F. Kennedys taler:

"Too much and for too long, we seemed to have surrendered personal excellence and community values in the mere accumulation of material things. Our Gross National Product, now, is over $800 billion dollars a year, but that Gross National Product - if we judge the United States of America by that - that Gross National Product counts air pollution and cigarette advertising, and ambulances to clear our highways of carnage. It counts special locks for our doors and the jails for the people who break them. It counts the destruction of the redwood and the loss of our natural wonder in chaotic sprawl. It counts napalm and counts nuclear warheads and armored cars for the police to fight the riots in our cities. It counts Whitman's rifle and Speck's knife, and the television programs which glorify violence in order to sell toys to our children. Yet the gross national product does not allow for the health of our children, the quality of their education or the joy of their play. It does not include the beauty of our poetry or the strength of our marriages, the intelligence of our public debate or the integrity of our public officials. It measures neither our wit nor our courage, neither our wisdom nor our learning, neither our compassion nor our devotion to our country, it measures everything in short, except that which makes life worthwhile. And it can tell us everything about America except why we are proud that we are Americans.

Hele talen, som også omhandler USA daværende Vietnam-politik, kan læses
her.

Meget skidt kan - og bør - siges om Kennedy'erne, i tilfældet Robert, især om hans tid inden attentatet på broderen. Men det er yderst sjældent at man hører en centralt placeret politiker, sige noget SÅ indholdsrigt som ovenstående. Mere af den slags tak.

Godnat læsning

Mens vi i den rige del af verden er travlt beskæftiget med vores finansielle krise(mere om dette senere), krige vi selv har startet(meget mere om dette senere) og pop-idolers gøren og laden (ikke ret meget mere om dette senere), er der et par ting der måske er værd at overveje... her er én af dem:

11 millioner børn dør hvert år, af sygdomme som nemt kunne forhindres(British Medical Journal).
Det er rundt regnet hvert 12. barn i denne verden, som ikke når at opleve sin 5 års fødselsdag... mestendels i den 3. verden, bevares... men

"Da anerkendelse af den mennesket iboende værdighed og af de lige og ufortabelige rettigheder for alle medlemmer af den menneskelige familie er grundlaget for frihed, retfærdighed og fred i verden"(FN's Menneskerettighedserklæring, stk. 1, min fremhævning)

På trods af årtiers videnskabelige fremskridt, næsten uafbrudt økonomisk vækst og flotte ord fra vores folkevalgte repræsentanter, er vi stadig ikke i stand til (og/eller ønsker ikke) at løse forholdsvist simple problemer.

Hurtigt hovedregning (11.000.000/365) siger det er ca, 30.000 om dagen... altså 10 gange så mange, som mistede livet d. 11. september 2001... den gang var 'svaret' at bruge uanede ressourcer på at føre krig (med uendeligt mange flere døde som følge).

Prøv at tænk, hvis man betragtede dét, at 30.000 børn dør hver eneste dag, som værende en lige så stor katastrofe, som et enkelt veliscenesat terrorangreb.