tirsdag den 12. oktober 2010

Hjælp fra oven + Kristne værdier

Det kan næppe været gået nogens næse forbi, at en flok minearbejdere har været indespærret i over to måneder under jorden i Chile.


Nu ser det ud til, at man har fået boret en tunnel hele vejen ned til dem, så redningsarbejdet kan begynde. Det er naturligvis glædeligt, og jeg har i hvert fald svært ved ikke at blive lidt imponeret over menneskets opfindsomhed, gå-på-mod og intelligens. Tænk at det overhovedet kan lade sig gøre!(At det så er nøjagtig de samme egenskaber der har bragt dem i knibe, er en anden sag).

Men – og her kommer twistet – der er ikke bare en eller to, men TRE forskellige kristne trosretninger der uden skam forsøger dels at tage æren for at minearbejderne nu (formodentlig) bliver reddet, dels forsøger at bruge det som reklame for lige netop deres variant af den kristne overtro:

"God has spoken to me clearly and guided my hand each step of the rescue," said Carlos Parra Diaz, a Seventh-day Adventist pastor at the San Jose mine. "He wanted the miners to be rescued and I am His instrument."

Yards from where he spoke Caspar Quintana, the Catholic bishop of Copiapo, prepared an altar to celebrate an outdoor mass for a small congregation of miners' relatives and phalanx of TV cameras. "God has heard our prayers," said the bishop. "I have received comments of encouragement from all over the world. Let us give thanks."

A litte bit further up the hill of Camp Hope, the improvised settlement of miners' families, rescuers, government officials and media, an evengelical preacher, Javier Soto , wandered from family to family with a guitar and songs of praise. "He listens to the music," said the pastor, gesturing to the azure sky. (LINK)

Det er SINDSSYGT! Og det er endnu mere sindssygt at vi som samfund tager disse sindssyge holdninger seriøst. Vi ville ikke tolerere den slags magisk (u)tænkning fra 5 års børn, men alligevel tolererer vi den dag ud og dag ind fra mænd i kjoler (sorry transer) der står foran ikoner af torturinstrumenter og taler om biblen og moral.. MORAL!?!? BIBLEN?!?

Vi snakker om den samme bog, ikke? Den bog der fortæller os, at hvis en kvinde ikke er jomfru på sin bryllupsnat, skal man slæbe hende til svigerfars dørtrin, og stene hende til døde.

Den bog der instruerer de rettroende i, at dræbe folk der arbejder på hviledage og dræbe børn der taler grimt til deres forældre. Den bog der glorificerer en idiot der er parat til at slå sin søn ihjel, for at gøre sin magtliderlige, ondskabsfulde, sexfikserede, brutale, kvindehadende gud glad?

Den bog der bifalder slaveri, folkemord, massevoldtægt, menneskeofring, krig, tortur og plyndring - hvis bare det er til ære for den ”rigtige” usynlige ven?

Det er muligt DU får dine værdier fra den rædselsfulde bog, men jeg gør i hvert fald ikke. Og alle de fremskridt vi trods alt har opnået her i verden er sket i åben kamp med de der klyngede sig til biblens ord.

Uanset hvor ufuldendte de er, og uanset hvor lang vej vi har endnu, er menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene og seksuelle minoriteter, ophævelse af slaveriet, sekulariseringen alle tænkelige frihedsrettigheder og hvad man nu ellers kan tænke sig, blevet vundet på trods af-, ikke i kraft af den bronzealder-overtro biblen er et fiktivt, litterært billede på. Udbredelsen af den videnskabelige metode og deraf følgende landvindinger inden for medicin, kirurgi, sundhed, uddannelse, landbrug, teknologi, etc. etc. etc. er blevet bekæmpet med næb, klør, propaganda og vold af det kirkelige establishment – og bliver det stadig.

Igen: hvis DU mener at du får din moral fra biblen, og du – ligesom langt de flestne kristne – er et anstændigt menneske der ikke bifalder slaveri, kvindeundertrykkelse osv skylder du dig selv en forklaring på, hvordan du sorterer de modbydelige ting fra, og nøjes med at vælge de gode, fornuftige ting. Mit svar er enkelt: ved at bruge DIN moral. Som du ikke har fået fra den rådne bog.

Gud er unægtelig skabt i menneskets billede. Og det billede kan ofte være grimt, men det er det vi har at arbejde med. Kom nu ind i kampen. Du ved… den der der kaldes virkeligheden.

fredag den 8. oktober 2010

God weekend!

Inspireret (for nu at sige det mildt; det tekniske udtryk er vist: at jeg plagierer) af min ven Rune Engelbreth vil jeg benytte lejligheden (dét at det nu er fredag formiddag) til at ønske alle og enhver rigtig god weekend.
God weekend til højre, venstre og center; til alle varianter af brun/beige/lyserøde teinter; til højtråbende, lavmælte og de der er stille som graven. Til kristne, jøder, muslimer, Zeus-tilbedere, folk der tror på nisser, enhjørninge eller Det Flyvende Spaghetti-Monster og os der ikke er overtroiske.

Hvis man mangler noget at give sig til, kan man jo passe læse en god bog; fx. Breaking The Spell: Religion as a Natural Phenomenon, af Daniel Dennett, eller lytte lidt til noget glimrende musik (DISCLAIMER: skamløs reklame... Kjer & Mørk er et band jeg selv spiller i)

Hvis du er i video-humør, kan jeg anbefale første afsnit af Carl Sagans fænomenale TV-serie, Cosmos:


Hvis man ikke helt kan slippe det politiske, kan man læse den engelske journalist Johann Haris indlæg:
Violence Against Gay People Can - And Must - Be Stopped
The fight to win legal equality for gay people is almost won in Britain – yet the taste of champagne has been tainted by an unexpected dash of blood. In the past few years, gay people have finally begun to exercise the same rights as their straight siblings, yet there has been a sharp surge in violence against us.


In London, recorded homophobic attacks are up by 20 per cent. In Glasgow it's 32 per cent; in Liverpool it's 40 per cent; in Greater Manchester it's 63 per cent. James Parks is only the latest face to be kicked in by this trend: last week, the off-duty police officer left a club in Liverpool with his boyfriend and was lynched by a group of 20 teenagers who smashed his skull and left him close to death.

In a recession, violence always rises, and violence against minorities rises more. Attacks on Muslims, Jews, and black people are also spiking across Britain. But recorded violence against gay people has shown the most extreme rise. Last year, an 18 year-old hairdresser in Liverpool called Michael Causer was sleeping on a friend's sofa after a party when he was woken up. A witness testified that a group of teenagers yelled, "You little queer faggot!" They said they were going to cut out his body-piercings with a knife, and started burning his legs with a lighter. He was found bleeding to death later, dumped in the road outside, after having his head smashed in with a hardback book. (læs resten her)


God weekend!

onsdag den 6. oktober 2010

Vertikalt og horisontalt: religion

Religion er naturligvis ikke et genetisk bestemt fænomen(selvom der måske/måske ikke kan tænkes at findes en genetisk komponent i hvorvidt man er disponeret for at have religiøse vildfarelser).
Men det er alligevel tydeligt at religion i enorm udstrækning er arveligt; en videnskabelig undersøgelse fra 2003 ”Counting Flocks and Sheeps” (desværre ikke umiddelbart tilgængelig online) viser at over 2/3 af amerikanere har den samme religion som deres forældre. Noter venligst: amerikanere. USA er som bekendt et af de lande (eller måske dét land?) i verden hvor folk shopper mest rundt mellem forskellige religioner (som oftest mellem forskellige subgrupper inden for samme hovedreligion).

Jeg har ikke set tal fra resten af verden(links modtages med kyshånd), men det er ikke svært at regne ud, at et gigantisk flertal af børn født i den muslimske del af verden, vokser op og bliver muslimer. Ligesådan i den kristne, hinduistiske, jødiske etc etc etc del af verden.

Det vil altså sige at religion hovedsageligt (men ikke udelukkende) er hvad man et fint udtryk ville kalde et vertikalt transmitteret kulturelt fænomen, der nedarves fra forældre til børn. Modsætningen hertil er horisontalt transmitterede fænomener, altså i dette tilfælde at konvertere fra en tro til en anden, fra ingen religion til en eller anden religion, eller fra én religion til ingen religion(ikke-religiøse er det hurtigst voksende segment i USA og mange andre steder i verden).

Da Charles Darwin (som i parantes bemærket intet anede om moderne genetik/arvelighedslære) i 1835 kom til Galapagosøerne, begyndte det at dæmre for ham, at de forskellige øers geografiske isolerethed fra hinanden var afgørende for, at de forskellige dyrearter kunne udvikle sig i forskellig retning.

Hvis man ser på et kort over udbredelsen af verdens forskellige religioner(kilde):






ses det at selvom man ikke kan anskue verden som et antal øer i traditionel forstand, giver det alligevel mening at sige at religioner har hver deres geografiske udstrækning. Eller i hvert fald har haft. Mere om det lige om lidt.

Når man (som jeg fx) erkender at der ikke findes noget logisk argument for at vælge at tro på én religion frem for en anden (som Christopher Hitchens så smukt har udtrykt det: "De er alle sammen glimt af den samme usandhed") giver det anledning til at opstille en hypotese, som ganske vist kræver et ret langt perspektiv:

Den gamle kliche om at verden bliver mindre, betyder at den vertikale transmittion(fra forældre til børn) gradvist vil blive udfordret af den horisontale. Flere og flere vil opdage, at religion er et valg(og i mange tilfælde et tvunget valg. At påklistre børn deres forældres overtro, vil i fremtiden blive betragtet som børnemisbrug), og dermed også et fravalg. Demografiske forskydninger, opdagelsesrejser og erobringskrige har i årtusinder gjort at diverse religioner langsomt har tvunget sig ind på andres hidtidige enemærker. Den teknologiske udvikling har acceleret denne tendens med mange, mange faktorer, og det vil gå hurtigere og hurtigere, overalt på planeten.

Det er glædeligt!

Og sørme ja:

On Facebook, young Muslims turn away from Islam:

Islamabad: A handful of Pakistani Muslim youths are beginning to question the existence of God and in the process giving up Islam to become atheists. Still a small number, the trend seems to be telling of pressures that the image of militant Islam has had on them. A Facebook group has been floated for Pakistan's agnostics and atheists by Hazrat NaKhuda, a former Pakistani Muslim. At last count, the group had over a 100 members. In a thread started on the discussion board on "How did you become an atheist", Hazrat writes, "I used to be a practicing Muslim. I used to live in Saudi Arabia. I have done two Hajs and countless Umrahs. Used to pray five times a day. When I turned 17-18, I realized that the only reason I was a Muslim was because my parents were Muslims".Hazrat is a young computer programmer from Lahore. Another member, posted on the discussion board: "I'm an agnostic simply because I see little or no evidence for the existence of God. Some time ago I decided that I'd never believe anything unless it has a firm basis in reason and as far as I know (and I admit I know very little and there's much to be learnt), there's little or no evidence for the existence of God."
Det ER stadig hovedreglen at være religiøs i de fleste dele af verden(og anderledestroende for ikke at tale om os gudsløse bliver mange steder forfulgt), men på den anden side, kast et blik på denne opgørelse over antallet af tilhængere af de store religioner(kilde):





Lige gyldigt HVILKEN overtro du personligt abonnerer på, er du i mindretal! Ligegyldigt HVILKEN udgave af himlen du tror på, er der et enormt flertal af andre religiøse der tror at DU kommer i helvede. Ligegyldigt hvilken bog, eller hvilke tekster du tror er åbenbaret af den ene eller anden gud, er der et massivt flertal af mennesker der har gennemskuet, at det er menneskeskabt vrøvl fra ende til anden.

ALLE mennesker er ateister, når det kommer til de andres guder, nogle af os er bare konsistente nok til at gå én gud længere! (Hat-tip til Richard Dawkins for den sætning)
----
RETTELSE: Wolf fra http://blog.blazingangles.net/soapbox/ har været så venlig at korrigere mig: sætningen ovenfor stammer IKKE fra Richard Dawkins, men derimod fra Stephen Roberts; det fulde citat lyder:
I contend that we are both atheists. I just believe in one fewer god than you do. When you understand why you dismiss all the other possible gods, you will understand why I dismiss yours.

tirsdag den 5. oktober 2010

Kronik i Jyllands Posten

Jyllands Posten bragte en kronik af undertegnede i lørdags: Fem år efter: Jeg tog fejl .
Der er tale om en tidligere udgave af mit seneste blog-indlæg, og titlen har JP selv fundet på.

Det betyder desværre at mine bemærkninger om truslerne mod Firoozeh Bazrafkan ikke er med i kronikken, men c'est la vie. Det kan jo bare betyde at der er stof til endnu et læserbrev eller noget.

Hatten af til JP for ikke at skære mine kritiske bemærkninger om avisen væk - evt. af pladshensyn :-)

Mor jer med at læse kommentarerne under kronikken. I did!

tirsdag den 28. september 2010

En slags Kovending

MEA CULPA

Jeg er ateist, anti-racist, tidligere fredsaktivist, progressiv og endda vegetar, men i dag føler jeg mig nødsaget til at tage hul på slagtningen af en hellig ko.

I Århus bor en ung, dansk/iransk islam-kritisk kunstner – Firoozeh Bazrafkan. I juni måned modtog hun e-mail fra en nordsjællandsk mand som i meget kontante vendinger erklærer at han da egentlig gerne ville voldtage hende, skære hende i stykker og fodre hunde med hendes lig. Politiet efterforskede sagen (efterforskede? Det tog mig 30 sekunder at finde frem til fyren på Facebook) og erklærede efter 3 måneder, at de ikke ville gå videre med sagen. I Danmark er det altså i orden at true en kvinde på livet, hvis bare det er fordi hun har stødt dine religiøse følelser.

Ligeledes er det netop blevet offentliggjort, at Molly Norris (som er bladtegner fra Seattle) er nødsaget til at gå under jorden, skifte navn, sige sit job op og flytte til en anden stat Alene af den grund, at hun havde foreslået en ”lad-os-alle-sammen-tegne-Muhammed-dag”, hvilket forudsigeligt udløste en bunke dødstrusler. (Forudsigeligt!)

Skammeligt nok, er der ingen i de amerikanske myndigheder der så meget som løfter en finger for at hjælpe den stakkels pige, hverken økonomisk, praktisk eller moralsk. Gad vide om de danske myndigheder/politikere vil synge samme sang?

For nu at tage tyren ved hornene: Alt dette her, handler i virkeligheden om Muhammed-tegningerne, som Jylland Posten trykte for 5 år siden.

Dengang som nu, mener jeg at der er to ting galt med set-uppet, nemlig
1) Det så ud som om hovedformålet slet ikke var at slå et slag for ytringsfrihed, men derimod blot at banke muslimer i hovedet. Det er ikke nogen hemmelighed, at Jyllands Postens politiske sympatier svæver et eller andet sted mellem VK-regeringen og Dansk Folkeparti, og at disse partier stiger gevaldigt i meningsmålingerne, når muslimerne får på puklen.
2) Det åbenbart udelukkende er muslimerne der skal finde sig i ”hån, spot og latterliggørelse”. Hvorfor ikke kristne, hinduer, heteroseksuelle, højreorienterede eller stjernerige bankdirektører? Det ER suspekt når én i forvejen udhængt minoritet udvælges, mens andre går ram forbi. Hvis du ikke umiddelbart kan se dette, så overvej om du også ville finde det rimeligt i 50’erne at erklære at jøderne(og KUN jøderne) skam måtte lære at finde sig i ”hån, spot og latterliggørelse”.

Jeg var imod trykningen af tegningerne. Både fordi jeg havde den opfattelse, at der ikke var nogen grund til at gøre folk kede af det, og fordi det hurtigt blev klart, at der kom en voldsom international reaktion. Med de to ”semi-forbehold” herover in mente, ser jeg nu ingen anden udvej, end at erklære: jeg tog fejl.

Jeg begyndte at blive utilpas, da der opstod Facebook-grupper så som ”Undskyld Muhammed”. Da Politiken indgik forlig med ”Efterkommere af Muhammed” blev jeg rundtosset, og da en psykopat bankede døren til Kurt Westergaard ind med en økse fik jeg kvalme. Da debatten efterfølgende nærmest kun lige kunne svinge sig op til at sige: ”jo-jo selvfølgelig var det forfærdeligt hvad der var sket for Kurt – og ikke mindst for det stakkelse barnebarn – men han skulle jo heller ikke have tegnet den forpulede tegning” kastede jeg mentalt op, og begyndte periodisk at få billeder af Salman Rushdie, Ayaan Hirsi Ali, Theo van Gogh m.fl. på repeat på nethinden. Men jeg sagde eller gjorde beklageligvis ikke det mindste, andet et at ryste på hovedet og slukke for fjernsynet.

Det er dét denne kronik i det helt små forsøger at begynde at rette op på. Firoozehs sørgelige situation blev den dråbe der knækkede kamelens ryg, og fik stråmændende til at flyde ud af bægeret.
For det ER jo en gigantisk stråmand jeg har stillet op for mig selv. Grunden til at jeg ingenting har sagt, skrevet og næsten endda: tænkt, er jo at jeg for alt i verden IKKE vil sidde i samme båd, som racister, nationalister og andre reaktionære folk. Hvis man kritiserer religion i almindelighed, og aspekter af islam i særdeleshed, bevæger man sig ind på en banehalvdel, hvor jeg i hvert fald ikke har lyst til at være. Det er der en grund til. Og den grund er desværre, at vi ateister, anti-racister, fredsaktivister(tidligere/nuværende/fremtidige), progressive og mange flere har ladet det yderste højre og de allermest sindssyge religiøse sætte sig tungt på dagsordenen. Nu er tiden kommet til at vriste den ud af deres grimme kløer. Jeg starter ganske kort her, og håber at mange flere – ikke mindst medborgere der kalder sig selv muslimer - vil følge trop:

INGEN tilhængere af religion (om det så er den ene eller den anden af slagsen) har ret til at diktere hvad du, jeg, Kurt Westergaard, Molly Norris, Firoozeh Bazrafkan, Salman Rushdie eller Monty Python kan/må/skal/bør tegne/skrive/sige. De har ret til at have en mening om det, udtrykke sig om det og om nødvendigt at gå rettens vej, for at få afprøvet om dit eller dat er injuriende.

Der er rent faktisk mennesker – rigtige, levende mennesker af kød og blod - ude i verden og i Danmark der bliver truet på livet eller det der er værre, for at bruge deres ytringsfrihed. Og det er ikke acceptabelt. Punktum. Det kan udemærket være, at vi ikke bryder os om det de står for, eller det de siger, men det er – hvis ikke helt ligegyldigt – så overmåde sekundært.

Jeg er endda nødt til at gå et skridt videre: du har som religiøst menneske, ingen ret til at føle dig stødt over hvad andre mennesker synes/skriver/siger/tegner om din religion. For at sætte det på spidsen, kunne jeg starte en religion i morgen (alle religioner starter jo et sted, de fleste af dem dør heldigvis ret hurtigt igen) hvor et dogme var, at jeg blev stødt hvis folk IKKE tegnede Muhammed. Sikke et roderi! Så ville vi ikke kunne lave andet, end at gå og støde hinanden, og begge parter kunne med ”rette” gå og true den anden. Det ville ikke stoppe før en af parterne var forsvundet fra jordens overflade.
Selv hvis du ikke kan overbevise dig selv om, at du ikke bør blive stødt over fx en tegning, så MÅ du kunne se, at en tegning – hvor grim eller ondsindet den så end måtte være – er det rene vand i forhold dødstrusler, mordforsøg, vold og mord.

Det betyder IKKE at vi skal indlede en klapjagt på (i dette tilfælde) muslimer og afkræve dem svar på alt muligt, men det betyder at vi alle sammen, troende og ikke troende, må tage os gevaldigt sammen, og meget hurtigt finde ud af hvad der er vigtigt, hvad der bør tages afstand fra, og hvem der skal have lov at definere debatten. Hvis ikke vi ”almindelige” mennesker, venstre-, højre- og midterorienterede højt, klart og tydeligt siger fra overfor trusler fra – i dette tilfælde – islamiske mørkemænd, hvem fanden skal så gøre det? Som Edmund Burke så klart udtrykte det: ”Det eneste der skal til for at ondskaben vinder, er at gode mennesker ingenting gør”.