Lad os foretage et tankeeksperiment:
Det selvstændige Langeland er en regional stormagt. De har opbygget et betragteligt lager af atomvåben, har den mest moderne (og største) hær i hele regionen, og modtager ENORM militær, økonomisk og politisk støtte fra verdens ubetingede supermagt.
Igennem en længere årrække, har en af Langelands naboer - fx Svendborg - jævnligt sendt hjemmelavede raketter ind over grænsen, og har derved dræbt 20 langelændere de sidste 8 år.
Det sidste halve års tid, har Langeland og Svendborg byråd haft en våbenhvile, som rent teknisk var bestemt til at vare indtil 19. december.
Langeland bryder imidlertid denne våbenhvile d. 4. november, og dræber 6 svendborgensere.
Efter våbenhvilens udløb, d. 19. december, sender nogle svendborggensere med en vis tilknytning til byrådet, nogle af de før omtalte hjemmelavede raketter ind over grænsen til Langeland, og dræber 1 langelænder.
Det store spørgsmål er så, ville vi - Danmark, Det 'Internationale Samfund' - mene at Langeland - en civiliseret stat - er berettiget til at slå hundrevis af svendborggensere ihjel i en byge af luftangreb der er rettet mod universitetet, kirker og andre civile mål?
Denne lille, åndssvage historie er naturligvis direkte overførbar til Israel-Gaza situationen; og det er skammeligt, at danske medier ikke sætter tingene i perspektiv.
Se video fra Al Jazeera:
Læs videre:
Robert Fisk: Leaders lie, civilians die, and lessons of history are ignored
Rune Engelbreth: Terrorbombning i Gaza