onsdag den 28. januar 2009

Ta' våbnene fra terroristerne...

Berlingske Tidende oplyser:

Danmark vært for Hamas-konference
- Vi kan bekræfte, at vi er i kontakt med USA og en mindre gruppe af lande om at arrangere et ekspertmøde i København for at diskutere mulighederne for at imødegå våbensmugling til Gaza for at understøtte en varig våbenhvile, herunder en genåbning af grænseovergangene til Gaza, siger souschef i Udenrigsministeriets sikkerhedspolitiske kontor, Christian Dons Christensen, til Berlingske.dk

Til sammenligning:

EU Observer:
Arms exports to Israel from EU worth €200m
Union member states authorised the export of €200 million in arms exports to Israel in 2007, the latest figures from Brussels disclose, with France far and away the Jewish state's biggest European weapons supplier.

og

Jewish Voice for Peace:
U.S. Military Aid and Israel
More U.S. aid goes to Israel than any other country, even though Israel's per capita income is as high as many European countries. In fiscal year 2003 Israel received a foreign military financing grant of $3.1 billion and a $600 million grant for economic security in addition to $11 billion in commercial loan guarantees.

Men stadig kan man høre mange som mener at et hovedproblem er, at 'vesten' ikke blander sig nok i konflikten!?

søndag den 25. januar 2009

Blog-Klip

I denne omgang Blog-Klip går jeg let og elegant rundt om 'elefanten i spisestuen': Krigsforbrydelserne i Gaza, og retter i stedet blikket mod en række andre, vigtige emner.

Guantánamo.
The Ozone skriver:
Jeg har lige læst i politiken at præsident Obamas lukning af Guantánamo fangelejren er kommet under pres efter det er kommet frem at en tidligere ulovligt tilbageholdt person fra lejren er blevet leder hos al-Qaeda i Yemen.
Jeg har meget svært ved at se hvordan sådan en oplysning skulle kunne komme som en overraskelse.[...]

Hvis han havde været terrorist før den ulovlige tilbageholdelse, så burde han i stedet havde været stillet for en uvildig domstol der kunne have fægslet ham på helt lovlig vis.

Hvis han før tilbageholdelsen var en medløber, sympatisør eller bare tilfældigvis en som opholdt sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt (eller sågar skyldig terrorist man bare ikke kunne bevise noget om) - ja så skulle han selvfølgelig have været løsladt så snart det var blevet slået fast at han ikke ville kunne dømmes ved en normal retfærdig rettergang. I en retsstat er man uskyldig til andet er BEVIST! Punktum!
[...]

Mener vi noget som helst med menneskerettigheder, må de begribeligvis omfatte alle mennesker, uanset hvad en tilfældig undermåler af en præsident eventuelt måtte finde på at kalde sine modstandere. Menneskerettigheder er for mennesker - UANSET HVAD! (Hele indlægget her: Guantánamo lukning har aldrig været mere nødvendig )


Camilla Lærkes Mors har et rigtig godt og tankevækkende indlæg, som behandler krisen i Mellemøsten på en noget andet måde end man er vant til(okay... jeg kunne ikke helt undlade at nævne emnet alligevel)

Tre dage efter jul

Den 27. december 2008 lå jeg i min seng med tømmermænd og en rød Samsonite fyldt af gaver på gulvet ved siden af. På sms’en lå der beskeder til familien med dårlige undskyldninger om at undsige sig årets sidste julefrokost.

Lisa Goldman, 41, blogger og selvlært journalist fra Tel Aviv, canadiskfødt og jøde, var på café tidligt om morgenen den lørdag. Hun tog hjem, lagde sig i sengen med en bog og faldt i søvn.

”Jeg vågnede mange timer senere. Det var allerede mørkt udenfor og jeg havde ikke kigget på min computer eller tv siden den foregående dag. Jeg loggede ind på Facebook og så at mange af mine venner – både arabere og israelere – havde lagt kryptiske beskeder, der udtrykte chok og rædsel på deres ’walls’ og deres status. Noget med Gaza? En krig? Jeg tændte for tv’et, blev deprimeret, slukkede det igen ti minutter efter og gik i seng igen,” skriver Lisa tilbage på de spørgsmål, jeg har sendt til hende.
(Læs resten her: Messias kom tre uger for sent)


George Monbiot giver et bud på hvordan man kunne tackle finanskrisen, i stedet for som nu, at pumpe penge i de finansielle institutioner som har været med at skabe selvsamme krise:

[...]In his book The Future of Money, Lietaer points out - as the government did yesterday - that in situations like ours everything grinds to a halt for want of money(1). But he also explains that there is no reason why this money should take the form of sterling or be issued by the banks. Money consists only of “an agreement within a community to use something as a medium of exchange.” The medium of exchange could be anything, as long as everyone who uses it trusts that everyone else will recognise its value. During the Great Depression, businesses in the United States issued rabbit tails, seashells and wooden discs as currency, as well as all manner of papers and metal tokens. In 1971, Jaime Lerner, the mayor of Curitiba in Brazil, kick-started the economy of the city and solved two major social problems by issuing currency in the form of bus tokens. People earned them by picking and sorting litter: thus cleaning the streets and acquiring the means to commute to work. Schemes like this helped Curitiba become one of the most prosperous cities in Brazil.

But the projects which have proved most effective were those inspired by the German economist Silvio Gesell, who became finance minister in Gustav Landauer’s doomed Bavarian republic. He proposed that communities seeking to rescue themselves from economic collapse should issue their own currency. To discourage people from hoarding it, they should impose a fee (called demurrage), which had the same effect as negative interest. The back of each banknote would contain 12 boxes. For the note to remain valid, the owner had to buy a stamp every month and stick it in one of the boxes. It would be withdrawn from circulation after a year. Money of this kind is called stamp scrip: a privately-issued currency which becomes less valuable the longer you hold onto it. (Læs resten her: A Better Way to Make Money)


That's it for now.

torsdag den 22. januar 2009

Dialog er mulig

Det har aldrig været min mening at skrive intensivt om Israel-Palæstina konflikten på denne blog, men begivenhederne i Gaza gjorde det desværre nødvendigt at melde klart ud.

Jeg må med skam erkende, at jeg ikke før nu, rigtig har fulgt med i den hjemlige debat om emnet... stor var min overraskelse så, da krigsvanviddet for alvor brød løs (mindst 1300 døde palæstinenser/13 døde israelere på et par uger), og jeg læste (og af og til skrev) med i kommentarerne til bl.a. Rune Engelbreths blog på politiken.dk;

Fx. indlægget Israelsk kynisme og vestlig passivitet:


Som jeg tidligere har været inde på, er Hamas et fatalt svar på de problemer, som palæstinenserne står over for, og der intet odiøst i Israels fjendskab med organisationen, som i sit berygtede charter fra 1989 ønsker Israel slettet af landkortet. Men igen: Det er Israel, der er den overdimensionerede Goliat her, og de palæstinensiske områder, som i årtier er blevet systematisk slettet af landkortet, mens det internationale samfund i det store hele har set passivt til.
Og dét er i sidste ende den bedste gave til Hamas og andre islamistiske organisationer verden over, hvis popularitet vil nå nye højder og motivere flere selvmordsangreb og mere antivestligt had i endnu videre kredse - hvilket de israelske høge så atter selv profiterer af, når denne spiral ‘legitimerer’ en yderligere brutalisering af den israelske jernhånd. Kun Vesten kan vende udviklingen ved for en gangs skyld at lægge maksimalt pres på Israel via både diplomati og sanktioner og vise palæstinenserne, at der er andre veje ud af krigen og krisen end at slutte op om Hamas.
Der er meget lidt grund til optimisme.(link)



Intet af det Rune Engelbreth skriver er eller burde være kontroversielt, hvis man som læser besidder blot et mindstemål af forbindelse til virkeligheden... men alligevel vælter det ind med stupide, infantile 'kommentarer' om antisemitisme, kommunisme, terrorsympati og hvad man ellers kan sige af grimme ting, når argumenter ikke slår til, for ikke at tale om rendyrkede racistiske og/eller fascistoide tirader. Her er et par ganske få eksempler:

alfred b. andersen, århus den 9. Jan kl. 12:29: Man kan da håb på, at deres had til Vesten efterhånden når sådanne højder, at de vælger at holde sig væk samt, at de der allerede er her flytter hjem.Og skulle vi så ikke bare lade det israelske militær gøre arbejdet færdigt.

Thomas Rasmussen, Århus den 9. Jan kl. 13:36: REL og andre på den yderste venstrefløj bruger næsten samme retorik om jøderne som Hitler og nazisterne gjorde![...]

David Mettstein, søborg den 9. Jan kl. 13:56:
[...]men jer rød-facister så vel også helst afrikanerne og jøderne døde og borte så jeres islamiske paradis kan begynde…….føj for satan

Thomas Dahl, Nørresundby den 9. Jan kl. 18:50:
[...]Fint nok med mig, det betyder nemlig at Israel kan give den hele armen nu og depopulere Gazastriben så der kan komme en endegyldig løsning på palæstinenserproblemet i Gaza …

carl nilsson, roskilde den 12. Jan kl. 14:02: Jeg synes det er dejligt at Politiken er så altfavnende at den også giver plads til alle gammelkommunisterne der har mistet deres ståsted dengang Sovjet Unionen kollapsede og at de har fået en bannerfører ved navn Rune Engelbreth[...]


Og sådan forsætter det, spalte op og spalte ned. Det burde give stof til eftertanke, at vi i et land som Danmark, ikke kan hæve os op over sådan et niveau i debatten.

Herunder er et eksempel på, at det rent faktisk KAN lade sig gøre: Professor Norman Finkelstein og den tidligere israelske udenrigsminister, Shlomo Ben-Ami, debatterer Israel-Palæstina konflikten på TV-kanalen Democracy Now:



Det er en temmelig lang video, ca. 1 time, men bestemt et kig værd. Begge d'herrer er jøder, og hhv. amerikaner og israeler, så beskyldninger om antisemitisme og/eller anti-amerikanisme kan parkeres udenfor Jonni Hansens plankeværk.

Selvom de langtfra er politisk enige, er de kommet udover mudderkastningsstadiet, og præsterer begge at fremstille sagen sagligt, ordentligt og uden at svine nogen parter til.

Det der - i modsætning til den danske debat - springer i øjnene er, at de anerkender fakta. Der er altså ikke noget af den slags hvem-skød-først nonsens og dit-hold-er-dummere-end-mit-hold retorik, som normalt i så rigt mål udfolder sig overalt. De accepterer, at virkeligheden er som den nu engang er, og at det ikke nytter noget at lade som om.

Vi har meget at lære.

Reklame: Frank Grevil modtager Hæderspris.

via http://www.tavshedspligt.dk/:

Sandhed og konsekvens

– En aften med whistleblowere.

Kom og mød markante whistleblowere fra USA, Englang og Danmark ved et fyraftensmøde i Politikens hus. Whistleblowere er mennesker der bryder deres tavshedspligt fordi deres samvittighed byder dem det. Det er ofte forbundet med store personlige omkostninger at blæse i fløjten.
Kom og hør, hvorfor de gør det, og hvordan det har påvirket deres tilværelse.
Deltag i en debat om hvad vi som samfund kan gøre for at minimere de personlige omkostninger ved at "sladre" i samfundets tjeneste?
Under fyraftensmødet vil Frank Grevil få overrakt Samuel Adams Award for Integrity in Intelligence, en international hæderspris der hvert år uddeles til en whistleblower, som har bidraget til at sikre mod misbrug af efterretninger.
Aftenen vil byde på masser af personlige erfaringer.

Detaljer + info om debattører her

Tid og sted:
Politikens Hus
Rådhuspladsen 37
1785 København V
Mandag d. 26. januar
kl. 17:00 – 19:00
Billetter kan købes via politikenbillet.dk

lørdag den 17. januar 2009

Et mini-studie i fordrejning: Venezuela og Chavez i danske medier

Den 15. februar 2009, skal vælgerne i Venezuela stemme om et lovforslag, der vil ændre landets forfatning, og gøre det muligt for præsident Chavez (og alle andre i offentlige embeder) at genopstille til posten. Som loven er nu, er det kun muligt at sidde i to 5 års perioder - som ydermere skal være lige efter hinanden.

Det kan man synes om hvad man vil... både lovforslaget, og at man begrænser folks muligheder for at beklæde et embede. Ligeledes kan man synes hvad man vil om Chavez.

Men lad os - inden min punchline - kaste et blik på, hvad danske medier har at sige om hele affæren:

Jyllands Posten:
Vælgerne i Venezuela skal den 15. februar til en folkeafstemning, som skal afgøre, om præsident Hugo Chávez kan genvælges på ubestemt tid.[...] Kritikerne siger, at Chávez vil indføre et diktatur efter cubansk forbillede.

Dr.dk:
Vælgerne i Venezuela skal den 15. februar til en folkeafstemning, som skal afgøre, om præsident Hugo Chávez kan genvælges på ubestemt tid.[...] Kritikerne siger, at Chávez vil indføre et diktatur efter cubansk forbillede.

TV2.dk
Chávez som præsident for livet. Vælgerne i Venezuela skal den 15. februar til en folkeafstemning, som skal afgøre, om præsident Hugo Chávez kan genvælges på ubestemt tid. [...] Kritikerne siger, at Chávez vil indføre et diktatur efter cubansk forbillede.


(vakse læsere vil allerede her have bemærket, at alle 3 artikler er et optryk/afkog af det samme telegram fra Ritzau, men nærmest ligegyldigt hvor i mediebilledet man kigger hen, er om ikke ordlyden, så meningen den samme.)

And now, the punchline:

SÅ, denne diktatoriske, betonkommunistiske galning, Hugo Chavez (som i parantes har vundet 6-7 gange så mange folkeafstemninger som de fleste ledere i den vestlige verden) foreslår altså noget så vanvittigt, afskyeligt og udemokratisk som... tjah... DANSKE tilstande!?!? Dét som lovforslaget i al sin magt og vælde går ud på, er, at man må blive ved med at blive genvalgt, så længe man kan sikre sig vælgernes gunst. Så ja, hvis en Chavez - eller en anden i et offentligt embede i Venezuela - bliver ved med at være populær, vil han/hun kunne blive ved med at blive genvalgt... én embedsperiode ad gangen. Nøjagtigt ligesom Anders Fogh, Helle Thorning og alle andre i offentlige embeder herhjemme kan det; eller ligesom senatorer og kongresmedlemmer kan det i USA, præsidenten kan det i Canada, og ligesom politikere i det meste af EU kan det. Kritikere kalder muligvis dette for et diktatur efter cubansk for forbillede.

Det kan man så synes om hvad man vil... men hvornår hører vi fra danske medier, at Anders Fogh (eller Helle Thorning planlægger at blive statsminister på livstid?


Relateret:
Liste over begrænsninger på genvalg i forskellige lande
Lille artikel fra Latin America Herald Tribune
Den fulde lovtekst(på spansk)

torsdag den 8. januar 2009

Gaza igen

"Når sandheden erstattes af stilhed, er stilheden en løgn."
- Yevgeny Yevtushenko, Sovjetrussisk systemkritiker.[1]



Der er nogle ting der skal siges. De fylder ikke mange linier, og er at finde nederst i dette indlæg. Resten er blot en indledning.

Man kan altid finde mennesker, som vil argumentere for, at de der har magt også har ret. Men der burde - selv for den mest forstokkede vanetænker - komme et tidspunkt, hvor virkeligheden sniger sig ind på en, og det bliver tydeligt, at magt ikke giver ret; men derimod giver ansvar.

Man kan ligeledes altid finde mennesker(og diverse medier leder med lys og lygte efter dem, i 'balancens' hellige navn) som er villige til - endda ivrige efter - at bortforklare, forsvare, undskylde, retfærdiggøre eller ligefrem værdsætte krigsforbrydelser, massemord og andre åbenlyst horrible gerninger - når bare de bliver begået af den rigtige side i en konflikt: nemlig vores side.

Når de 'gode' dræber de 'onde', er det beklageligt, ikke-med-vilje(collateral damage) eller enddog befrielse. Når de 'onde' dræber de 'gode', er det terrorisme.

Men hvad er terrorisme?
I de senere år, er det pludselig blevet svært at definere terrorisme... det burde det ellers ikke være! FBI har en ganske udemærket definition de bruger internt:

“...the unlawful use of force and violence against persons or property to intimidate or coerce a government, the civilian population, or any segment thereof, in furtherance of political or social objectives."(link)

Ligeledes har den amerikanske hær længe haft en fornuftig definition af begrebet:
"Terrorism is characterized as the unlawful use of violence or threat of violence to coerce or intimidate a government or a society."(link)

Det er jo sådan set ret simpelt: Hvis man ulovligt bruger - eller truer med at bruge - vold, for at fremme politiske mål, udøver man terrorisme. Det giver anledning til to hurtige - og åbenlyse - betragtninger.

1) At terrorisme kan udøves af alle. Enkeltpersoner, organisationer og stater.
2) At opskriften på, hvordan man mindsker mængden af terrorisme i verden er forholdsvis simpel: man lader være med selv at udøve terrorisme.

For den helt tvingende nødvendige konsekvens af ovenstående definitioner er jo, at når 'vi' en konflikt smider bomber i hovedet på civilbefolkninger for at opnå politiske mål - at afsætte en regering for eksempel - så er dét terrorisme.

Dette er naturligvis ligeledes grunden til, at magthavere i vores del i verden pludselig har svært ved at definere terrorisme.

Når Israel bomber 3 FN-drevne skoler på én dag, er det naturligvis 3 tilfælde af terrorisme, præcis som det er det, når Hamas eller andre sender bomber afsted mod israelske skoler.

Der er naturligvis ingen som helst tvivl om, at hele situationen i Israel-Palæstina er dybt ulykkelig; at det i årtier har været gået i hårdknude; at der ikke findes nogle nemme løsninger, og at de forskellige parter i konflikten, på hver sin måde lader meget tilbage at ønske, både hvad angår integritet, intentioner og (især) syn på modparten.

Men disse forhold, bliver i helt tåkrummende omfang brugt til at skygge for nu'et, virkeligheden, at mennesker bliver myrdet en másse, mens livet går videre herhjemme.

Virkeligheden er, at i den nuværende Gaza-Israel konflikt er propertionerne som følger:

I de seneste 10 år, er 20 israelere blevet dræbt af raketter fra Gaza. I de seneste par ugers tid, er over 700 palæstinensere blevet dræbt af den israelske angrebsstyrke - og mark my words: dét tal vil stige voldsomt.
I dette tal indgår mindst 176 børn(derfor det forfærdelige billede øverst), og 86 kvinder. Omkring 3.000 er blevet kvæstede, heraf 40 procent børn, og 18 procent kvinder.(link)

Allerede her, kan man høre de førnævnte bortforklarere, forsvarere, undskyldere, retfærdiggørere værdsættere: "Jamen det er jo fordi Hamas er nogle værre nogle."

Ja, det er kan der være noget om. Personligt bryder jeg mig ikke spor om deres religiøsitet. Men hvis vi et øjeblik træder tilbage fra børnehavestadiet, og tilbage til dén verden som desværre er virkelig, hvor børn(og voksne) lige nu bliver slået ihjel i hundredevis, med våben leveret af 'os', vil vi indse, at det at vi ikke bryder os om et lands regering (i dette tilfælde et lands demokratisk valgte regering, som frivilligt indgik en våbenhvile med ærkefjenden Israel), intet har med sagen at gøre.

Dét der derimod har med sagen at gøre, - og dermed er de ting der må siges er, at de 1.5 millioner mennesker der bor i Gaza, i 60 år er blevet mast under en israelsk overmagt, og igen og igen, er blevet svigtet, undertrykt, bombet, skudt, terroriseret og indespærret. At dette militære vanvid ikke tjener hverken israelere eller palæstinensere. At Gaza er én stor koncentrationslejr, og at det burde fylde os alle med afmagt, afsky og vrede, at historien gentager sig selv på så uhyrligt og ironisk vis, at det folk der i sin tid flygtede til Israel i skyggen af verdens største folkemord, nu opfører den samme forestilling - i mindre målestok, og i en anden hovedrolle.

Afslutningsvist, da Ehud Barak, Israels nuværende forsvarsminister, i 1998 blev spurgt hvad han ville have gjort, hvis han havde været født som palæstinenser, svarede han:
"If I were a young Palestinian, it is possible I would join a terrorist organization."(link)



[1] Citat og sammenhæng tyvstjålet fra artikel af John Pilger:
Holocaust denied: the lying silence of those who know

søndag den 4. januar 2009

Robert F. Kennedy(1)

Jeg har i årevis tænkt og følt at der er noget helt galt i at betragte et lands BNP(BruttoNationalProdukt) som værende en meningsfyldt målestok for noget som helst, uden helt at kunne forklare hvorfor(hvilket naturligvis ikke er en særligt tilfredsstillende position). At læse økonomi på universitet, gjorde ikke noget videre for at rette op på det. Det forekommer mig absurd, at hvis man fx øver vold mod gamle mennesker, så de skal have kunstige hofter, stiger BNP'en. Dét kan af flere grunde ikke være en sund tilstand for et samfund.

Så pludselig ud af det blå, viser TV2 en film om Robert F. Kennedy - bror til den myrdede præsident John F. Kennedy. Robert blev som bekendt selv myrdet, under sin egen valgkamp for at blive USA's præsident. I denne film præsenteres følgende citat fra en af Robert F. Kennedys taler:

"Too much and for too long, we seemed to have surrendered personal excellence and community values in the mere accumulation of material things. Our Gross National Product, now, is over $800 billion dollars a year, but that Gross National Product - if we judge the United States of America by that - that Gross National Product counts air pollution and cigarette advertising, and ambulances to clear our highways of carnage. It counts special locks for our doors and the jails for the people who break them. It counts the destruction of the redwood and the loss of our natural wonder in chaotic sprawl. It counts napalm and counts nuclear warheads and armored cars for the police to fight the riots in our cities. It counts Whitman's rifle and Speck's knife, and the television programs which glorify violence in order to sell toys to our children. Yet the gross national product does not allow for the health of our children, the quality of their education or the joy of their play. It does not include the beauty of our poetry or the strength of our marriages, the intelligence of our public debate or the integrity of our public officials. It measures neither our wit nor our courage, neither our wisdom nor our learning, neither our compassion nor our devotion to our country, it measures everything in short, except that which makes life worthwhile. And it can tell us everything about America except why we are proud that we are Americans.

Hele talen, som også omhandler USA daværende Vietnam-politik, kan læses
her.

Meget skidt kan - og bør - siges om Kennedy'erne, i tilfældet Robert, især om hans tid inden attentatet på broderen. Men det er yderst sjældent at man hører en centralt placeret politiker, sige noget SÅ indholdsrigt som ovenstående. Mere af den slags tak.