lørdag den 17. januar 2009

Et mini-studie i fordrejning: Venezuela og Chavez i danske medier

Den 15. februar 2009, skal vælgerne i Venezuela stemme om et lovforslag, der vil ændre landets forfatning, og gøre det muligt for præsident Chavez (og alle andre i offentlige embeder) at genopstille til posten. Som loven er nu, er det kun muligt at sidde i to 5 års perioder - som ydermere skal være lige efter hinanden.

Det kan man synes om hvad man vil... både lovforslaget, og at man begrænser folks muligheder for at beklæde et embede. Ligeledes kan man synes hvad man vil om Chavez.

Men lad os - inden min punchline - kaste et blik på, hvad danske medier har at sige om hele affæren:

Jyllands Posten:
Vælgerne i Venezuela skal den 15. februar til en folkeafstemning, som skal afgøre, om præsident Hugo Chávez kan genvælges på ubestemt tid.[...] Kritikerne siger, at Chávez vil indføre et diktatur efter cubansk forbillede.

Dr.dk:
Vælgerne i Venezuela skal den 15. februar til en folkeafstemning, som skal afgøre, om præsident Hugo Chávez kan genvælges på ubestemt tid.[...] Kritikerne siger, at Chávez vil indføre et diktatur efter cubansk forbillede.

TV2.dk
Chávez som præsident for livet. Vælgerne i Venezuela skal den 15. februar til en folkeafstemning, som skal afgøre, om præsident Hugo Chávez kan genvælges på ubestemt tid. [...] Kritikerne siger, at Chávez vil indføre et diktatur efter cubansk forbillede.


(vakse læsere vil allerede her have bemærket, at alle 3 artikler er et optryk/afkog af det samme telegram fra Ritzau, men nærmest ligegyldigt hvor i mediebilledet man kigger hen, er om ikke ordlyden, så meningen den samme.)

And now, the punchline:

SÅ, denne diktatoriske, betonkommunistiske galning, Hugo Chavez (som i parantes har vundet 6-7 gange så mange folkeafstemninger som de fleste ledere i den vestlige verden) foreslår altså noget så vanvittigt, afskyeligt og udemokratisk som... tjah... DANSKE tilstande!?!? Dét som lovforslaget i al sin magt og vælde går ud på, er, at man må blive ved med at blive genvalgt, så længe man kan sikre sig vælgernes gunst. Så ja, hvis en Chavez - eller en anden i et offentligt embede i Venezuela - bliver ved med at være populær, vil han/hun kunne blive ved med at blive genvalgt... én embedsperiode ad gangen. Nøjagtigt ligesom Anders Fogh, Helle Thorning og alle andre i offentlige embeder herhjemme kan det; eller ligesom senatorer og kongresmedlemmer kan det i USA, præsidenten kan det i Canada, og ligesom politikere i det meste af EU kan det. Kritikere kalder muligvis dette for et diktatur efter cubansk for forbillede.

Det kan man så synes om hvad man vil... men hvornår hører vi fra danske medier, at Anders Fogh (eller Helle Thorning planlægger at blive statsminister på livstid?


Relateret:
Liste over begrænsninger på genvalg i forskellige lande
Lille artikel fra Latin America Herald Tribune
Den fulde lovtekst(på spansk)

3 kommentarer:

  1. Fed sammenligning - danske tilstande:)

    Jeg vil anbefale http://www.arbejderen.dk/index.aspx?C_ID=148 hvis man søger en anden udlægning af situationen i Venezuela / Chavez end de vanlige danske massemedier har.

    SvarSlet
  2. Mange tak for linket! ( http://www.arbejderen.dk/index.aspx?C_ID=148 )


    Hvis man er i film-humør, kan man også med fordel smække fødder op, og se John Pilgers aktuelle War on Democracy

    SvarSlet
  3. En HELT anden udlægning! Tak!

    SvarSlet