Albert A. Bartlett er professor i kernefysik fra Boulder, Colorado.
Hans præsentation, Aritmetik, befolkning og energi kan ses her.
Den er på engelsk, varer lidt over en time, og burde være i stand til at sætte nogle tanker i gang, rundt omkring i de små hjem.
Hovedtesen er, at i en verden med begrænsede ressourcer (hvad en rund planet nødvendigvis MÅ være), er hele vækst-tanken som det moderne samfund bygger på, altødelæggende.
Det, Bartlett påpeger er rent faktisk såre simpelt, men dog temmelig uvant. Hvilket i sig selv, burde være stof til eftertanke.
Opslag
Meget spændende forelæsning selvom min bredbåndsforbindelse er ringe og gav mange pauser, og derved ufrivillige tankeflugter. Forelæsningen må være nogle år gammel og de dystre talfakta er trods alt ikke kommet til at gå i sin katastrofale opfyldelse, men du har ret i, at kravet om vækst på næsten alle områder er yderst skadeligt. 'Lykken' kommer ikke gennem mere velstand og vækst, Velstand er overgangsstadiet fra fattigdom til utilfredshed.
SvarSletDet er ikke kun bredbåndsforbindelsen, det er også serveren man henter fra.
SvarSletMed de dystre talfakta, mener du vel det om olien som løb ud omkring 2000.
Det var jo kun et eksempel, hvis væksten op til 1980 havde fortsat eksponentielt. Det gjorde den ikke. Desuden har man fundet lidt ekstra reserver.
Pointen er den samme, på et tidspunkt er det hele brugt op.
For nogle år siden voksede forbruget af olie, med en hastighed, så var man nød til at genfinde et Saudi Arabien hvert andet år, for at kunne dække det.
På et tidspunkt kommer den globale peakoil, så falder produktionen uafvendeligt, så er vækst i forbruget en umulighed.
Ferietravlheden har allerede ramt dette lille hjørne af blogosfæren, men jeg vil alligevel lige kvittere for jeres glimrende kommentarer. Mange tak til Olsen og Thomas Bolding Hansen for gode indlæg i en vigtig debat.
SvarSletDenne blogs opfattelse er, at et peak i olieproduktionen er en uafvendelig realitet (med mindre man frivilligt nedsætter produktionen til en minimal brøkdel af hvad den er i dag, hvilket i sig selv også er et peak - og højst utænkeligt desværre). Dertil kommer, at ræsonementet bag Hubberts peak-teori, jo nødvendigvis også må gælde alle andre ressourcer i en verden med begrænsede ressourcer. Dvs. vand, landbrugsjord, plads(!)osv, selvom der naturligvis er særegne karakteristika ved (forekomsten af) enhver af disse. Ethvert samfund ville gøre klogt i at begynde at forholde sig til disse realiteter.
Glædelig Jul til jer alle, hvadenten i fejrer den eller ej.