tirsdag den 5. oktober 2010

Kronik i Jyllands Posten

Jyllands Posten bragte en kronik af undertegnede i lørdags: Fem år efter: Jeg tog fejl .
Der er tale om en tidligere udgave af mit seneste blog-indlæg, og titlen har JP selv fundet på.

Det betyder desværre at mine bemærkninger om truslerne mod Firoozeh Bazrafkan ikke er med i kronikken, men c'est la vie. Det kan jo bare betyde at der er stof til endnu et læserbrev eller noget.

Hatten af til JP for ikke at skære mine kritiske bemærkninger om avisen væk - evt. af pladshensyn :-)

Mor jer med at læse kommentarerne under kronikken. I did!

4 kommentarer:

  1. Kæreste Peter

    Ja, kommentarerne er ret underholdende læsning (alt for underholdende faktisk - jeg får jo slet ikke passet mit arbejde!), men en gennemlæsning af dem afslører eller bekræfter også noget af det vanskelige ved det emne, du har taget op: At det er umådeligt svært at holde hovedet koldt.

    Jeg har jo som udgangspunkt lyst til at slå alle kritiske kommentarister oven i hovedet med en stor, tung genstand, men enkelte (!) af dem har faktisk en pointe...

    SvarSlet
  2. Kære Marie.
    Tak for de pæne ord. Jeg er jo ret fredeligt indstillet, så det med at slå folk i hovedet er ikke lige mig, men jeg synes da KLART at mange af dem har en pointe(eller... flere forskellige pointer faktisk)... men jeg syntes så bare samtidig, at de fleste pointer er.. well.. beside the point :-)

    Men du må da meget gerne præcisere lidt?
    Mvh
    Peter

    SvarSlet
  3. Ja, du må undskylde mit verbalvoldelige indfald. Det kan godt appellere til min primitive side, når jeg føler, at jeg skal 'beskytte klanen' (ikke at du på nogen måde har brug for beskyttelse, men alligevel). Det kom jo i virkeligheden bare i forlængelse af det, jeg skrev umiddelbart over - nemlig at det kan være svært at holde hovedet koldt.

    Når det er så svært at holde hovedet koldt i denne sag (og det kan meget vel være, at det kun er mig, der har det sådan), er det, fordi din kronik handler om flere ting, herunder:

    1. muhammedtegningerne, ytringsfriheden mv.

    og

    2. problematikken om at kunne/turde/have lyst til at positionere sig i det politiske spektrum i den hjemlige debat - i hvert fald, hvis man i en konkret situation synes, at man havner hos 'modstanderne'.

    Ved nærmere eftersyn synes jeg faktisk, at du dækker dig ind i din kronik i forhold til den kritik, den har affødt. Jeg har forsøgt at genfinde de kommentarer, jeg kunne se en pointe i (som fx at det selvfølgelig er set før, at folk har kritiseret visse muslimers reaktion på muhammedtegningerne, uden at de af den grund 'fortjener' at blive kaldt for højreorienterede og det, der er værre), men det ændrer ikke ved det faktum, at det faktisk ER det, der næsten har forhindret dig i så meget som at tænke tanken. Men den mentale spændetrøje, der hviler over visse dele af venstrefløjen, hvad angår angsten for at skyde en bold ind på højre banehalvdel, er i sig selv en kronik værd. Det tjener simpelthen ingen fornuftige formål og kan i dén grad give bagslag i form af det reelle tab at vigtige frihedsrettigheder (jf. Kurt Westergaard, Molly Norris, Firoozeh Bazrafkan m.fl.).

    Glæder mig til en dag at høre om de pointer, som du selv føler, at du kan bruge til noget. :-)

    SvarSlet
  4. MANGE tak for de eftertænksomme ord!
    Du har praktisk talt lige foræret mig et nyt indlæg (dvs. der er lige et par andre indlæg der står i vejen først, men når DE er skudt af, har du foræret mig et nyt).

    Bukker & skraber

    SvarSlet