Gaza igen

"Når sandheden erstattes af stilhed, er stilheden en løgn."
- Yevgeny Yevtushenko, Sovjetrussisk systemkritiker.[1]



Der er nogle ting der skal siges. De fylder ikke mange linier, og er at finde nederst i dette indlæg. Resten er blot en indledning.

Man kan altid finde mennesker, som vil argumentere for, at de der har magt også har ret. Men der burde - selv for den mest forstokkede vanetænker - komme et tidspunkt, hvor virkeligheden sniger sig ind på en, og det bliver tydeligt, at magt ikke giver ret; men derimod giver ansvar.

Man kan ligeledes altid finde mennesker(og diverse medier leder med lys og lygte efter dem, i 'balancens' hellige navn) som er villige til - endda ivrige efter - at bortforklare, forsvare, undskylde, retfærdiggøre eller ligefrem værdsætte krigsforbrydelser, massemord og andre åbenlyst horrible gerninger - når bare de bliver begået af den rigtige side i en konflikt: nemlig vores side.

Når de 'gode' dræber de 'onde', er det beklageligt, ikke-med-vilje(collateral damage) eller enddog befrielse. Når de 'onde' dræber de 'gode', er det terrorisme.

Men hvad er terrorisme?
I de senere år, er det pludselig blevet svært at definere terrorisme... det burde det ellers ikke være! FBI har en ganske udemærket definition de bruger internt:

“...the unlawful use of force and violence against persons or property to intimidate or coerce a government, the civilian population, or any segment thereof, in furtherance of political or social objectives."(link)

Ligeledes har den amerikanske hær længe haft en fornuftig definition af begrebet:

"Terrorism is characterized as the unlawful use of violence or threat of violence to coerce or intimidate a government or a society."(link)

Det er jo sådan set ret simpelt: Hvis man ulovligt bruger - eller truer med at bruge - vold, for at fremme politiske mål, udøver man terrorisme. Det giver anledning til to hurtige - og åbenlyse - betragtninger.

1) At terrorisme kan udøves af alle. Enkeltpersoner, organisationer og stater.
2) At opskriften på, hvordan man mindsker mængden af terrorisme i verden er forholdsvis simpel: man lader være med selv at udøve terrorisme.

For den helt tvingende nødvendige konsekvens af ovenstående definitioner er jo, at når 'vi' en konflikt smider bomber i hovedet på civilbefolkninger for at opnå politiske mål - at afsætte en regering for eksempel - så er dét terrorisme.

Dette er naturligvis ligeledes grunden til, at magthavere i vores del i verden pludselig har svært ved at definere terrorisme.

Når Israel bomber 3 FN-drevne skoler på én dag, er det naturligvis 3 tilfælde af terrorisme, præcis som det er det, når Hamas eller andre sender bomber afsted mod israelske skoler.

Der er naturligvis ingen som helst tvivl om, at hele situationen i Israel-Palæstina er dybt ulykkelig; at det i årtier har været gået i hårdknude; at der ikke findes nogle nemme løsninger, og at de forskellige parter i konflikten, på hver sin måde lader meget tilbage at ønske, både hvad angår integritet, intentioner og (især) syn på modparten.

Men disse forhold, bliver i helt tåkrummende omfang brugt til at skygge for nu'et, virkeligheden, at mennesker bliver myrdet en másse, mens livet går videre herhjemme.

Virkeligheden er, at i den nuværende Gaza-Israel konflikt er propertionerne som følger:

I de seneste 10 år, er 20 israelere blevet dræbt af raketter fra Gaza. I de seneste par ugers tid, er over 700 palæstinensere blevet dræbt af den israelske angrebsstyrke - og mark my words: dét tal vil stige voldsomt.
I dette tal indgår mindst 176 børn(derfor det forfærdelige billede øverst), og 86 kvinder. Omkring 3.000 er blevet kvæstede, heraf 40 procent børn, og 18 procent kvinder.(link)

Allerede her, kan man høre de førnævnte bortforklarere, forsvarere, undskyldere, retfærdiggørere værdsættere: "Jamen det er jo fordi Hamas er nogle værre nogle."

Ja, det er kan der være noget om. Personligt bryder jeg mig ikke spor om deres religiøsitet. Men hvis vi et øjeblik træder tilbage fra børnehavestadiet, og tilbage til dén verden som desværre er virkelig, hvor børn(og voksne) lige nu bliver slået ihjel i hundredevis, med våben leveret af 'os', vil vi indse, at det at vi ikke bryder os om et lands regering (i dette tilfælde et lands demokratisk valgte regering, som frivilligt indgik en våbenhvile med ærkefjenden Israel), intet har med sagen at gøre.

Dét der derimod har med sagen at gøre, - og dermed er de ting der må siges er, at de 1.5 millioner mennesker der bor i Gaza, i 60 år er blevet mast under en israelsk overmagt, og igen og igen, er blevet svigtet, undertrykt, bombet, skudt, terroriseret og indespærret. At dette militære vanvid ikke tjener hverken israelere eller palæstinensere. At Gaza er én stor koncentrationslejr, og at det burde fylde os alle med afmagt, afsky og vrede, at historien gentager sig selv på så uhyrligt og ironisk vis, at det folk der i sin tid flygtede til Israel i skyggen af verdens største folkemord, nu opfører den samme forestilling - i mindre målestok, og i en anden hovedrolle.

Afslutningsvist, da Ehud Barak, Israels nuværende forsvarsminister, i 1998 blev spurgt hvad han ville have gjort, hvis han havde været født som palæstinenser, svarede han:

"If I were a young Palestinian, it is possible I would join a terrorist organization."(link)

[1] Citat og sammenhæng tyvstjålet fra artikel af John Pilger:
Holocaust denied: the lying silence of those who know

Palestine is still the Issue

I forbindelse med de grusomme begivenheder i Gaza-striben, som finder sted disse dage, kan man med fordel se nedenstående video, som desværre er mere aktuel end nogensinde.



Palestine is still the issue er en 'genindspilning' af John Pilgers tidligere(1974) film af samme navn. Det er rystende, at verden er ude af stand til at løse forfærdelige problemer der skader os alle (nogle mere end andre), selv på (yderligere) 30 år.

Besøg i øvrigt John Pilgers hjemmeside så ofte som muligt.

Israel-Gaza

Lad os foretage et tankeeksperiment:

Det selvstændige Langeland er en regional stormagt. De har opbygget et betragteligt lager af atomvåben, har den mest moderne (og største) hær i hele regionen, og modtager ENORM militær, økonomisk og politisk støtte fra verdens ubetingede supermagt.

Igennem en længere årrække, har en af Langelands naboer - fx Svendborg - jævnligt sendt hjemmelavede raketter ind over grænsen, og har derved dræbt 20 langelændere de sidste 8 år.

Det sidste halve års tid, har Langeland og Svendborg byråd haft en våbenhvile, som rent teknisk var bestemt til at vare indtil 19. december.

Langeland bryder imidlertid denne våbenhvile d. 4. november, og dræber 6 svendborgensere.
Efter våbenhvilens udløb, d. 19. december, sender nogle svendborggensere med en vis tilknytning til byrådet, nogle af de før omtalte hjemmelavede raketter ind over grænsen til Langeland, og dræber 1 langelænder.

Det store spørgsmål er så, ville vi - Danmark, Det 'Internationale Samfund' - mene at Langeland - en civiliseret stat - er berettiget til at slå hundrevis af svendborggensere ihjel i en byge af luftangreb der er rettet mod universitetet, kirker og andre civile mål?

Denne lille, åndssvage historie er naturligvis direkte overførbar til Israel-Gaza situationen; og det er skammeligt, at danske medier ikke sætter tingene i perspektiv.

Se video fra Al Jazeera:

Læs videre:
Robert Fisk: Leaders lie, civilians die, and lessons of history are ignored
Rune Engelbreth: Terrorbombning i Gaza

Den Gode Krig

Så er det ganske (medie-)land igen overdynget af medfølelse, chok og harme:
Tre danske soldater er blevet dræbt i Afghanistan.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen udtaler:

"At miste tre danske soldater i kampen for at fremme sikkerhed og sikre andre mennesker bedre levevilkår berører mig dybt"

Det lyder jo næsten smukt, og er i fuld overensstemmelse med den udbredte opfattelse, at mens krigen i Irak er en stor, strategisk fejltagelse, er vores 'indsats'(1) i Afghanistan en ædelmodig, uselvisk affære; Den GODE krig.

Realiteten er, at tusindvis af uskyldige mennesker bliver slået ihjel.

Antallet af civile der er blevet dræbt af 'koalitionen'(2) siden 2006, er anslået til 3.273(igen et tal der er højere end antallet af dræbte 11. september 2001, som var påskuddet til denne krig).
Dette tal er også højere, end det anslåede dødstal for det tre måneder lange, altødelæggende luftbombardement der tvang Taliban-regimet fra magten.

I løbet af det sidste års tid, er antallet af drab på civile begået af NATO-styrkerne tredoblet, på trods af man har ændret på hvordan og hvornår man vælger at føre krig. (Link)

Pårørende til myrdede afghanere føler sandsynligvis nogenlunde den samme sorg som pårørende til myrdede danskere, englændere, canadiere, amerikanere osv. Indtil videre er 1032 NATO-soldater blevet dræbt i krigen)

De udenlandske soldaters tilstedeværelse i Afghanistan er en del af problemet, IKKE en del af løsningen. Udover de ufattelige menneskelige tragedier, stiger opiumproduktionen med enorm hastighed, hele regionen (læs Paktistan) destabiliseres og omfanget af tortur m.m. stiger og stiger.

Ikke mindst UNDGÅR man elegant at løse en lang række problemer mht. menneskerettigheder, fattigdom og sociale problemer, ved at kaste enorme ressourcer efter krigsmaskinen.

Men var det så ikke godt at vi smidt de onde, kvindeundertrykkende talebanere fra magten?

Jeg overlader her ordet til nogen der ved hvad de taler om, den afghanske kvindesammenslutning RAWA, som både kæmper mod kvindeundtrykkelse, taliban(og de krigsherrer der er trådt i deres sted) OG den amerikanskledede krig.

"For syv år siden, havde den amerikanske regering og dens allierede held til, at retfærdiggøre deres militære invasion af Afghanistan, og bedrage befolkningerne i USA og resten af verden med slogans om at "befri afghanske kvinder", "demokrati" og "krig mod terror". Vores folk, som var blevet plaget og undetrykt af Talibans dominans, var håbefulde, men snart blev vores drømme om etablering af sikkerhed, demokrati og frihed knust på den mest smertelige måde. Ved at indsætte Karzais marionetregering, genbrugte USA dets påfund, og forsatte dets samarbejde med islamistiske, kriminelle krigsherrer. Lige fra starten, svigtede Hr. Karzai folks krav og tillid, og valgte at gå på kompromis med forbryderne fra den "nordlige alliance", og anbragte de mest beskidte personer på nøglepositioner i regeringen. I modsætning til de skamløse påstande fra vores ministre og andre forrædderiske og korrupte embedsmænd, er vores folk dårligere stillet; landet er blevet lavet om til en mafia-stat, og selvmordsangreb, voldtægt og bortførelser af kvinder og børn, er helt uden fortilfælde i Afghanistans historie."(Læs resten her)

(1:) Indsats! George Orwell ville være stolt. Hvad ville vestlige medier sige til, at man omtalte Sovjets invasion af Afghanistan som en 'indsats'. Eller den tyske besættelse af Danmark?

(2): Koalition! Samme bemærkning som herover.